Vi ønsker, at dine nye favoritter kan følge dig sæson efter sæson. Med den rette pleje holder både pasformen, farven og kvaliteten sig flot i længere tid! Nedenfor får du vores bedste tips til at passe på dine nye styles.
Generelle vaskeråd 🧺
Stryg altid på vrangsiden, når det er muligt.
Vask altid skånsomt – gerne på 30 grader, med lav centrifugering og med kort vasketid for at minimere slidtage.
Vend tøjet på vrangen, for at minimere slidtage på forsiden, så farver og print holder sig friske længere.
Fyld maskinen korrekt – undgå at overfylde, så fibrene får plads.
Brug et mildt vaskemiddel med enzymer uden blegemiddel til farvet tøj.
Brug udelukkende vaskemiddel med optisk hvid til hvidt tøj. Så hvidt tøj forbliver hvidt.
Undgå at tørre tøjet helt tørt i tørretumbler, da varme og friktion slider på fibrene og til sidst kan få tøjet til at krympe.
Materialer & pleje 🪡
Guiden gælder både rene materialer og blandingsvarer. Ved blandingsvarer anbefales det at tage hensyn til alle materialerne, men primært følge anvisningerne for det materiale, som udgør den største del af varen.
Viskose:
Vask på skåneprogram ved 30 grader.
Stræk forsigtigt tøjet tilbage i facon, mens det er fugtigt, især ved sømmene.
Tåler ikke tørretumbling.
Stryg ved lav til medium varme (1–2 prikker) med damp.
Lyocell:
Vask skånsomt på 30 grader.
Undgå høje temperaturer – lyocell kan miste sin glathed.
Tåler ikke tørretumbling.
Stryg ved lav varme (1 prik), gerne med et viskestykke imellem for at beskytte stoffet.
Bomuld:
Tåler oftest vask ved 40 grader – men vask gerne på 30 grader for at spare energi og forlænge levetiden.
Kan oftes stryges ved høj varme (2-3 prikker).
Krymper i tørretumbler – vi anbefaler lufttørring.
Polyamide:
Vask ved 30-40 grader.
Krøller sjældent og behøver ofte ikke strygning.
Hvis nødvendigt: stryg ved lav varme (1 prik), da polyamide har et lavt smeltepunkt.
Polyester:
Tåler oftest vask ved 40 grader.
Krøller sjældent og behøver ofte ikke strygning
Hvis nødvendigt: stryg ved middel varme (2 prik).
Hør:
Vaskes ved 30-40 grader.
Lufttørring anbefales.
Stryg ved medium til høj varme (2-3 prikker), gerne mens stoffet er let fugtigt.
Når det gælder strik 🧶
Du kan lufte eller dampe strik frem for at vaske det ofte.
Læg altid strik til tørre fladt på et håndklæde – hæng det ikke op, da det kan miste formen.
Opbevar foldet, ikke på bøjle.
Hold overfladen pæn ved at bruge en uldkam hver gang strikken har været i brug.
Når det gælder skjorter & kjoler 👚👗
Du kan lufte eller dampe kjoler og skjorter frem for at vaske det ofte.
Stræk forsigtigt tøjet, mens det er fugtigt, især ved sømmene.
Hæng op efter vask, så du undgår for mange krøller.
Stryg på lav til medium varme, afhængigt af materiale.
Vi håber, at du får glæde af dine nye styles i mange sæsoner fremover! Har du spørgsmål til pleje eller styling, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne!
Error:
Code:
Add to cart
Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.